Duebetting – Spil på duer online fra 2018
Duebetting kunne meget vel være det nye sort indenfor betting. Før i tiden var det en meget udbredt hobby – eller sportsgren, om man vil. Men de senere år har dueløb været lidt i tilbagegang. Det er der dog godt og grundigt ved at blive ændret på. Duebetting er nemlig blevet Unibets helt nye satsning, og tusinder af danskere har allerede vundet svimlende summer ved at spille på de grå guldfugle.
Undrer du dig over, hvordan i alverden det er muligt at blive rig på en fugl, der forsøger at finde hjem? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan duebetting meget vel kan gå hen og blive din nye favoritbetting.
Duebetting kort fortalt
Brevdueløb går, som de fleste andre løb, ud på at komme først. Men hvor man ved andre løbs-former, såsom sæbekasseløb, 100-meterløb eller hestevæddeløb, har en god portion kontrol over slagets gang, må brevdueløb siges at være en smule mere ukontrollerbart. For nok kan duer trænes, men de er stadigvæk små og kan ikke prale af at have den største hjernekapacitet af alle levende væsener på jordens overflade. Hvis du kan relatere til disse tvivl, kan du godt berede dig på at få dem manet til jorden. Brevdueløb er nemlig meget mere end betting på smådumme fuglegespenster. Brevdueløb og hermed også duebetting er spændingsfyldt, sjovt og, hvis du spiller dine kort rigtigt, endda også indbringende!
Men lad os komme til sagen. For hvordan foregår sådan et brevdueløb egentlig? Det skal jeg fortælle dig.
Brevdueløbets spændingskurve
Et brevdueløb foregår ved, at nogle toptrænede duer bliver pakket ind i en bil og kørt langpokkerivold væk fra deres trygge rammer og hjemlige bure. Når de når i mål registreres deres tid via en elektronisk timer, som brevduen er udstyret med. Tiden bliver registreret på en computer – og dette sker ret præcist. Timeren kan nemlig måle helt ned til en hundredenedel af et sekund – så der på ingen måde er tvivl om duernes placering i forhold til hinanden. Resultaterne bliver altså enormt præcise, på trods af at duerne flyver mere end hundrede kilometer.
Distancen afhænger af duernes alder – jo ældre due, jo længere distance. En due går under betegnelsen ‘ung’, hvis den er født samme år som løbet afholdes. Når duen er et år gammel, er den altså en gammel due. Der er ingen kære mor i dueland! Yngre såvel som ældre duer begynder hver sæson med at flyve en form for træningsflyvning. En træningsflyvning er i gennemsnit 50-100 kilometer. Når duerne er kommet i form kan de reelle løb begynde. Duerne vil her flyve væsentligt længere. Normalt flyver ældre duer distancer mellem 800 og 1000 km, mens de yngre duer flyver 300-500 kilometer.
Når duerne er kørt tilpas langt væk fra deres udgangspunkt kan løbet gå i gang. Duerne vil nu blive sluppet fri, og det gælder nu for dem om, at være de hurtigste duer på himmelvælvet og dermed komme først i mål. Når man foretager betting på dueløb, sætter man altså sine penge på en bestemt due eller en bestemt dueopdrætter, og har så mulighed for at få gevinst, hvis den due, man har satset på, kommer først i mål.
One Loft racing
Der er mange forskellige former for brevdueløb, og dermed også mange forskellige regelsæt. Men et af de meste almindelig løbs-former er One Loft racing eller Single Loft racing. Her bliver duerne indlogeret på en fælles hylde, et loft, og denne hylde er således deres destination i konkurrencen. I ugerne op til ræset bliver duerne ikke trænet af deres sædvanlige træner, men af en såkaldt ‘official’.
Her handler det altså mere om avl og gener, end om den tidligere træners evner, da alle duerne har samme udgangspunkt. Duerne har nemlig nøjagtigt samme udgangspunkt, og det kommer derfor til udtryk, hvem der har de bedste fysiske forudsætninger. Derfor er denne løbsform den absolut mest prestigefyldte for dueavlerne. En god avlsdue kan let løbe op i flere tusinde danske kroner, så man kan sige, at ‘det grå guld’ har fået en ny betydning!
Det liberaliserede marked
I mange år har det ikke været muligt for den menige mand (eller kvinde) at spille på brevdueløb. Duebetting har kun været for dueavlerne, og det har derfor været en noget indspist sportsgren, som noget mere burde betegnes som en hobby. Men i kraft af at den nye spillelov træder i kraft den 1. januar 2018, kommer der andre boller på suppen. Markedet bliver nemlig liberaliseret, og det samme gør duebetting. Det bliver altså muligt for alle, der har lyst, at spille på brevdueløb, og interesseområdet bliver derfor åbnet op for offentligheden. Det bliver derfor muligt for alle at undersøge, hvor spændende og nervepirrende en hobby duebetting rent faktisk er. Vi kan ikke få armene ned!
Brevduevæddeløb i et historisk perspektiv
Brevduevæddeløb og brevduebetting kan måske lyde som volapyk i dine ører. Men brevdueløb er faktisk en tradition, der har sine rødder solidt plantet i den danske muld – en tradition der startede helt tilbage i 1800-tallet. Helt præcist blev den første brevdueforening oprettet i København i 1875. Foreningen gik under det mundrette navn ”Foreningen for Dueavlens Fremme og forædling”. Senere stødte foreningerne ”Kjøbenhavn” og ”Danmark” til i henholdsvis 1878 og 1889. Sidstnævnte to foreninger endte med at fungere som såkaldte hovedforeninger, som løbende optog de andre foreninger, der blev oprettet rundt omkring i landet.
I 1901 blev der taget initiativ til at samle alle Danmarks organisationer under én fælles landsorganisation kaldet ”De Danske Brevdueforeninger”. ”De Danske Brevdueforeninger” fungerer stadigvæk den dag i dag, og kunne i 2001 fejre 100-års-jubilæum. Hvilken bedrift!
Du vidste det nok ikke, men de danske brevduer spillede faktisk en stor rolle under de to verdenskrige i 1900-tallet. Brevduerne bragte nemlig meddelelser over grænserne, og var dermed en af de eneste sikre måder at kommunikere på tværs af landegrænser og dele strategier og planer i forbindelse med krigene. Omkring 200.000 brevduer blev doneret til de engelske styrker af private avlere under anden verdenskrig. Og faktisk var det en ekstremt modig indsats duerne lagde for dagen under krigen. Fjendens styrker havde nemlig tilknyttet falkonerer ved fronten som modtræk. Deres rovfugle skulle fange brevduerne og hermed opsnappe meddelelser og spolere fjendens planer. Men duerne var frygtløse og trofaste, og fløj uden tøven til deres mål. Selvom de er små, skal man altså ikke betvivle deres stålsathed!
Brevduernes indre kompas
Du undrer dig måske over, hvordan duerne formår at finde hjem, uanset hvor de ender henne. Der er blevet forsket ret meget i emnet, og selvom man ikke fuldt ud ved, hvordan de bærer sig ad, har forskerne efterhånden fået en anelse. Man mener, at de blandt andet orienterer sig efter kendetegn i det område, de normalt flyver rundt i. Hvilket jo giver god mening. Men hvordan kan de så finde rundt i områder, de aldrig før har set? Nogle forskere mener, at de har en form for indbygget kompas. En magnetisk sans, som gør at de kan orientere sig ved hjælp af nordpolens magnetfelt. Forskerne har fundet frem til dette ved at montere magnetspoler på duen, inden de slipper den fri. Dette har gjort dem i stand til at konstatere, at det virker til at forvirre duerne og svække deres evne til at finde vej hjem.
Brevduevæddeløb i Kina
Det vil måske overraske dig, at brevduevæddeløb lige nu accelererer i popularitet i Kina. Den kinesiske skibsreder Hu Zhen Yu er netop blevet verdensberømt, da han pungede ud og investerede i den hidtil dyreste due verden endnu har set. Duens navn er Dolce Vita, altså oversat til dansk ”Søde liv”. Duen blev solgt til den svimlende pris af ikke mindre end 250.400 euro – altså lige omkring 1.86 millioner danske kroner. Proportionerne af de kinesiske brevdueløb er altså lidt anderledes end i Danmark, men det giver et godt billede af, hvor stor en ting brevdueløb egentlig er. Det er en ædel tradition i mange lande rundtom i verden, og forhåbentlig kan liberaliseringen af de danske marked holde den i live i Danmark i mange år endnu.
Konklusion
Brevduevæddeløb er en sportsgren, der måske nok har haft en træg periode på et halvt århundrede, men som bestemt ikke er ved at uddø. Tværtimod er det en sportsgren, der er flere hundrede år gammel, og som er ved at få en seriøs revival. Duebetting bliver gjort tilgængeligt for alle i kraft af liberaliseringen i 2018, og du får dermed mulighed for at få en stykke af den kage der er brevdueløb. Og hvilken kage! Brevduevæddeløb er i sig selv en interesse, der bringer fryd og glæde, og nu får du mulighed for at spille på den. Og måske endda vinde store gevinster! Hvad mere kan man ønske sig? Vi håber, at du er blevet klogere på emnet efter at have læst denne artikel, og at du har mod på at begynde din rejse i en verden af duer og gevinster. Tænk at kunne blive rig på de dyr, der normalt hopper rundt om dine fødder i håbet om at finde en krumme, når du spiser en hotdog på rådhuspladsen.